Min baggrund for at starte Positivt Fokus, bunder i, at vi ikke kunne finde hjælp, da vi som familie mødte angsten.

Vi søgte lys i mørket

Mange timers frustrationer, søgen og håbløshed, gjorde, at jeg lovede mig selv, at NÅR vi fandt vejen igennem, så ville jeg gøre mit for, at andre kan få hjælp hurtigt.

Angstklinikken i Århus, var hvor vi fandt vores spæde lyskegle –  Der var lyset og håbet!!

Efter et succesrigt forløb ved Angstklinikken i Århus 2013 – fortsatte lyset med at sprede sig via foredrag sammen med Lisbeth Jørgensen (Psykolog ved Angstklinikken 2013).
Her jeg fortalte om min/vores personlige historie. Tak, til de som blev inspireret og gav tilkende over for mig, at jeg endelig måtte fortsætte med at tænde lys.

Ja, det gav mig mod til at sigte efter mere lys til flere og påbegyndte den faglige udvikling/ indsigt, for netop at kunne hjælpe professionelt.
Dette gør, at jeg  2 år efter deler min viden og indsigt – tilbyder vejledning/rådgivning – jeg deler også mit håb og mit hjerte netop for at hjælpe.

Det er ikke raketvidenskab men kærlig, medfølende, udfordrende, kognitiv pædagogisk velfunderet vejledning.
Jeg kender følelsen og tør møde den fagligt og personligt.